JAR OF GLITTER
Jeg er taget på studietur til USA i 2 uger og har desværre ikke nået at få lavet en header til min blog inden. Designet kommer på plads, når jeg er hjemme igen. I mellemtiden kan I læse alle de tidsindstillede indlæg, jeg har planlagt til jer. :-)
20/04/2012
Farvel New York!
Bagagen er pakket og vi er lige tjekket ud fra hotellet. Jeg flyver kl. 23:40 (dansk tid) i aften, og er på Odense Banegård i morgen ved middagstid. Det her er mit sidste tidsindstillede indlæg til jer, vi blogges, når jeg er hjemme! :-)
19/04/2012
Downtown Manhattan
Her til aften går vi lidt rundt i området omkring China Town og Little Italy, kigger på, hvad der er værd at kigge på, og ellers bare shopper. Det er vores sidste hele dag i New York, så de sidste penge skal lige bruges. :-)
Wadleigh Secondary School for Performing and Visual Arts
I dag besøger vi Wadleigh Secondary School for Performing and Visual Arts. Den ligger i et udkantsområde i Harlem og er meget anderledes fra de skoler, vi kender hjemme i Danmark. Skolen er indhegnet, og der står politi og kontrollerer dig hver gang, du går ud eller ind. Altså er der ikke noget med bare lige at smutte til bageren i frikvarteret. Der holder man sig desuden i klasserne, for man må ikke gå alene på gangene.
Vi bliver hver især tilknyttet en elev, som vi skal følge rundt i et par timer og se, hvordan de har undervisning. Derefter samles vi i vores medie-/film-/danse- og musikhold, hvor vi skal lave noget sammen med eleverne på skolen. Det er noget af det her, der er så fedt ved at være afsted med en klasse. Var man taget til New York med sin familie, fik man næppe mulighed for at opleve dette!
Vi bliver hver især tilknyttet en elev, som vi skal følge rundt i et par timer og se, hvordan de har undervisning. Derefter samles vi i vores medie-/film-/danse- og musikhold, hvor vi skal lave noget sammen med eleverne på skolen. Det er noget af det her, der er så fedt ved at være afsted med en klasse. Var man taget til New York med sin familie, fik man næppe mulighed for at opleve dette!
18/04/2012
Computer Clubhouse
I dag er vi opdelt i vores linjefag, og jeg er med mit medie-/grafikhold ude i New Yorks Computer Clubhouse. Computer Clubhouse er et sted, der giver alle mulighed for gratis at komme og låne computere med dyre programmer, så man kan arbejde med Photoshop osv. uden at være tvunget til at betale en masse for det. Computer Clubhouse findes over hele verden, og vi har også et i Odense, som faktisk ligger i Ungdomshuset side om side med Camp 10. Vi bruger det sommetider i medietimerne, og jeg vil gætte på, det er derfor, vi skal besøge clubhouset herovre.
Priscilla, Queen of the Desert
Hej Danmark! Er der nogen, der stadig er vågne? Herovre er det kun lige blevet aften, og jeg sidder i et teater på Broadway kaldet Palace Theatre. Her går musicalen "Priscilla, Queen of the Desert", som er i fuld gang lige nu. Vi blogges!
17/04/2012
Museum of Moving Image
Det er ikke så lidt museer, vi får set på den her tur! Lige nu er vi på Museum of Moving Image, som er et filmmuseum. Det handler om hvordan man startede med at lave film lige fra begyndelsen og så til nu, hvor man laver alverdens effekter på computer osv.
United Nations
Lige nu er vi på vej til besøg hos FN's hovedkontor her i New York. Samfundsfag er slet ikke et fag i 10. klasse, så politik er ikke noget vi lærer om i år, men jeg er glad for, de har taget det her med på programmet, for jeg tror, det bliver sjovt nok at opleve. Jeg håber lidt på, at de har gang i et eller andet kæmpe stort møde, som vi kan få lov at se på.
16/04/2012
Ændring i planerne
Her kommer lige endnu et indlæg, som ikke er tidsinstillet. Jeg vil nemlig lige fortælle, at turen til NBC, som jeg skrev om tidligere, aldrig blev til noget. Vores reservation var nemlig ikke gået igennem, og derfor besluttede vi, at vi i stedet ville sejle Manhattan rundt. Da vi så stod på havnen, fandt vi ud af, at der var mange timer til næste båd gik. Derfor endte vi med bare at tage subwayen hjem, købe Ben & Jerry's og sidde og snakke og slappe af i en hyggelig gård, der er en del af hotellet, vi bor på.
Billederne er fra MoMa, hvor vi var i formiddags. Vejret herovre er virkelig skønt, lige nu 30 grader og klar sol, og eftersom MoMa ikke ligefrem var spændende, benyttede vi os af stolene i deres "have" bagved.
Generelt er her bare fantastisk! Her er fyldt med liv og spændende ting og fantastisk at shoppe - jeg har både været i Chinatown og på Times Square flere gange. Jeg ELSKER New York og ser virkelig ikke frem til at skulle hjem om under en uge, men sådan er det jo. ;)
Billederne er fra MoMa, hvor vi var i formiddags. Vejret herovre er virkelig skønt, lige nu 30 grader og klar sol, og eftersom MoMa ikke ligefrem var spændende, benyttede vi os af stolene i deres "have" bagved.
Generelt er her bare fantastisk! Her er fyldt med liv og spændende ting og fantastisk at shoppe - jeg har både været i Chinatown og på Times Square flere gange. Jeg ELSKER New York og ser virkelig ikke frem til at skulle hjem om under en uge, men sådan er det jo. ;)
NBC
Lige nu er vi på besøg i NBC's studier, altså den amerikanske fjernsynskanal. Det er egentlig meget smart lige at få set hvordan medieverdenen fungerer backstage, for jeg har nemlig valgt mediefag som kreativt fag på gymnasiet, og der kan jeg sikkert bruge noget af det, jeg lærer her.
MoMa
Jeg er på vej til MoMa lige nu, som står for Museum of Modern art. Jeg lærer nok aldrig at forstå moderne kunst. I London har jeg mange gange besøgt Tate Modern, og hver gang bliver jeg lige overrasket over, hvad, der egentlig kategoriseres som kunst. En bunkevasketøj, to krager skudt fast på en væg, en trappe i loftet osv. osv. osv. Jeg er lidt spændt på at se, om amerikanerne er lige så kreative, og hvad de så mener, er kunst.
15/04/2012
Central Park
Jeg har altid synes, det ser lidt sjovt ud, hvordan central park er et stort hul ned midt i New Yorks skyskrabere, som rejser sig op på alle sider. Vi har lige lejet nogen cykler og er nu på tur rundt i parken og skal være her resten af dagen.
Harlem Gospel
Første halvdel af i dag skal bruges i Harlem. Vi skal på en guidet tur gennem bydelen, og derefter skal vi til gospel gudstjeneste. Jeg tror det bliver ret sjovt at prøve. Desuden er Harlem et af de steder, hvor vi får noget fritid, og hvor jeg derfor kan shoppe endnu mere. Det klager jeg bestemt ikke over!
Abonner på:
Indlæg (Atom)




















